![]() |
AsGe Strikketøj |
Velkommen til AsGe
Ideen til virksomheden kom, fordi vi begge elsker at strikke, men ikke har nogen at strikke til. Familien er velforsynet.
Vi er vokset op med, at vores mor og bedstemødre aldrig sad med hænderne i skødet men altid havde et håndarbejde i hånden, så det er fra dem, vi har lært kunsten at fremstille dejligt tøj helt fra grunden. De har lært os at strikke, brodere, hækle og sy vort eget tøj, og det er efterhånden blevet ligeså naturligt for os at have et håndarbejde i hånden, som det altid har været for dem. I disse travle tider, er der mange, som ikke har tiden til selv at strikke eller hækle, men ønsket om at opleve den dejlige følelse at give sit barn en håndstrikket trøje på, som er fremstillet i naturlige materialer, og vide at dette er noget unikt, som kun dit barn har, tror vi mange har et ønske om. Derfor er vi nu begyndt at strikke i første omgang tøj til børn i alderen ½ år til 2 år og vel at mærke strikket børnetøj tøj, som ikke kan købes i nogen butikker. Vi anvender fortrinsvis naturmatrialer af meget høj kvalitet, og ved hver leverance medfølger en omhyggelig vaskeanvisning, så tøjet kan holde sin farve og pasform i meget lang tid. Vi håber rigtig mange vil få glæde af en dejlig hjemmestrikket trøje eller sweater, og vi modtager gerne ideer til nye modeller. Gerda Mickelsen Astrid Schøbel |